Forfatter: admin

46 meter lang transportskrue til boremudder på en offshore installation

BEMA nyhedsbrev, september 2020

NYT FRA BEMA

Vi glæder os til at møde jer igen!

Dette forår og denne sommer har været, hvad man kalder en 100-års hændelse: Noget helt særligt og noget, som helst ikke skal ske lige med det samme igen. Coronaen har lukket samfundet ned i lange perioder.

Selv om vi hos BEMA hele tiden har været i fuld gang og har løst opgaver for vore kunder som normalt, så er der alligevel mange ting, der ikke er foregået, som de plejer. Vi er kommet til at arbejde mere på afstand, og vi har vænnet os til at arbejde med videoforbindelser ligesom jer. Ja, faktisk har vi rigtig gode erfaringer med at holde møder med kunder, leverandører og andre over Teams. Måske kommer der noget godt ud af det, så vi kan bruge mindre rejsetid til korte møder.

Normalt ville efteråret blomstre af udstillinger. Men alt er aflyst i år – så vi må savne det gode samvær og de faglige dialoger på messerne. Men vi er klar til at mødes virtuelt eller i det virkelige liv. Lad os tale sammen om projekter og produkter!


46 meter lang transportskrue til boremudder på en offshore installation

Med denne opgave har BEMA været en tur offshore og har løst en specialopgave i forbindelse med opgradering af en eksisterende borerig. Og selv om man er på dybt vand derude, har vi med denne opgave vist, at vi kan løse en komplet og kompleks fremstillingsopgave, hvor vi skal tilpasse os forhold, der er ganske specielle.

Offshore-miljøet er heavy duty, og med en transportskrue på ikke mindre end 46 meter stilles der store krav til såvel konstruktion som materialer og kvalitet i fremstillingen.

Vores opgave bestod i at sikre korrekt design af den lange transportskrue, fremstille den og afprøve den i overværelse af slutbrugeren. Hertil kommer ATEX-godkendelse med risikovurdering og fuld dokumentationspakke.

Skruehuset er udført i syrefast rustfrit stål, og en række specielle designs tilpasser den det konkrete installationsmiljø. Blandt andet er den udstyret med særlige håndbetjente låse til gitterristene, så de nemt kan fjernes i forbindelse med vedligehold.

Forud for leveringen er løsningen gennemtestet ved en fuldskala prøveopstilling på BEMA’s fabrik i Haderslev.

Kontakt


Tanke til alle brancher

Vi er i stigende grad begyndt at levere tanke til forskellige brancher. Ikke mindst fødevareindustrien, hvor vi har de særlige godkendelser, der kræves, således at vi kan levere til denne branche med dens veldefinerede krav til hygiejne og materialer.

Tankene indgår ofte i integrerede løsninger, hvor vi leverer den komplette løsning med transportudstyr, tanke og proceskomponenter samt installation.

Kontakt Salgsafdelingen og få en snak om vores muligheder for også at løse jeres behov for tanke.

Kontakt


Komponenter – også til slidende medier

BEMA har gennem årene opbygget et omfattende kendskab til produktion af vindinger af alle slags, og vi oplever en klart stigende interesse for vindinger til brug ved slidende medier. Det kan for eksempel være aske, der skal transporteres i kraftvarmeanlæg, men også en lang række andre materialer, som er slidende.

Hør mere om vore muligheder for at levere komponenter i slidstål og med hårdmetalpålægning. Vi har desuden ekspertise i renovering af

sneglerotorer med hårdmetal og udskiftning af sliddele, sådan at vi både kan vedligeholde og opgradere dit anlæg.

Kontakt Salgsafdelingen for mere information.


Seriefremstilling af sneglerotorer

Maskinbyggere, der anvender sneglerotorer i deres produktserier, har ofte brug for ensartede komponenter, der tilfredsstiller deres krav og behov. Vi er med på denne form for OEM-produktion og

har opbygget den nødvendige kapacitet, så vi kan fremstille sneglerotorer i de seriestørrelser og med de specifikationer, der er brug for.

Kontakt Salgsafdelingen og hør mere.

Kontakt

Læs videre

Ny maskine optimerer læsning af korn og malt i containere

BEMA nyhedsbrev, december 2020

Glædelig jul og godt nytår

Vi er hastigt på vej ud af 2020, og de fleste vil huske dette år som et år, der blev helt anderledes end de fleste andre, vi har oplevet. Her hos BEMA blev det også et specielt år, hvor vi skulle lære at holde virtuelle møder med vores kunder, salgsmøder over nettet og i det hele taget finde nye former for kommunikation med vores samarbejdspartnere.

Sådanne udfordringer giver også mulighed for udvikling, og vi har sammen med vores partnere lært, at man kan være tæt på hinanden – også på afstand. Men forhåbentlig vil 2021 byde på mere normale forhold, hvor den personlige kontakt igen kan komme i front.

Fra BEMA skal der lyde et ønske om en glædelig Jul og et lykkebringende Nytår til alle vores kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere. Vi ses i 2021!



Ny maskine optimerer læsning af korn og malt i containere

Malt er en herlig råvare til ikke mindst vores elskede juleøl, men inden den bliver en ingrediens i den, skal den transporteres fra producent til bryggeri og andre aftagere.

BEMA har netop leveret en ny læssemaskine, der optimerer såvel kapacitet som arbejdsmiljø ved læsningen af såvel 20 som 40 fods containere, så malten kan fragtes videre.

Maskinen består af en stålramme med påmonteret

læssesnegl. Udstyret er sandblæst og coated. Sneglehuset er udført i 1.4301 rustfrit stål og således af bedste kvalitet.

Læssemaskinen kan fylde mindst 3 stk. 20 fods containere pr. time svarende til ca. 100 tons pr. time eller 25 tons på 15 minutter. I test nåede vi op på 4-5 containere. Den høje kapacitet skyldes blandt andet sneglens kapacitet, og at maskinen er flytbar på hjul/skinner. Der er altså tale om en høj effektivitet.

Maskinen kan desuden læsse i to baner – det vil sige, at en ny container kan køres til og gøres klar, mens den første fyldes, og der er dermed et minimum af spildtid.

Arbejdsmiljøet optimeres, fordi containeren ikke skal flyttes under fyldning. Chaufføren kører til maskinen, der monteres en pose i containeren, og der læsses, mens lastbilen holder i samme position. Samtidig sikrer det lukkede sneglehus, at processen er stort set støvfri ved montage af en enkel udsugning.

At maskinen er mobil betyder, at der kan læsses 1.100 kg. ekstra i hver container i forhold til tidligere, så den enkelte kørsel udnyttes maksimalt, og der spares ca. hver 20. container.

Læssemaskinen kører nærmest automatisk, idet modtrykket for fyldningen gør, at sneglen bliver presset tilbage under opfyldningen.

Læssemaskinen er et godt eksempel på en kundespecifik BEMA-løsning, hvor vores dedikerede ingeniører har udviklet et unikt udstyr designet til at løse kundens behov. Har du en særlig udfordring, hvor vi kan bidrage med en løsning inden for snegletransport, kontakt da vores salgsafdeling på +45 7452 1621.

Kontakt

Læs videre

Med ACTA styrker vi fokus på recycling

BEMA nyhedsbrev, april 2021

NYT FRA BEMA

Med ACTA styrker vi fokus på recycling

ACTA er vores linje af balleåbnere og neddelere, som har fået ekstra aktualitet i disse år. I hele verden har vi i alle grene af økonomien for alvor fået fokus på recycling af materialer, så vi i større omfang kan undgå at bruge jomfruelige ressourcer og i stedet genanvende.

Balleåbnere bruges for eksempel til papirballer, papballer, PET-flasker eller anden plast til recycling. Neddelere kan blandt andet anvendes til gips, træaffald, mineraluld og husholdningsaffald.

Læs i dette nyhedsbrev om en specialløsning udviklet til åbning af papirballer, hvor der både skulle tages hensyn til den ekstreme belastning af materiellet og hele kundens, fabrik layout. Se løsningen på www.bema.as under løsningsnummer 31253.




Sommer på vej…

Vi nærmer os sommeren, og det ser heldigvis ud til, at alle igen vil få mere normale tider. Vi ser frem til igen at kunne holde fysiske møder med kunder og leverandører, selv om vi ikke er i tvivl om, at de virtuelle møder er kommet for fortsat at blive brugt – de er en rationaliseringsgevinst for alle parter og passer også til tidens tanker om at belaste miljøet mindre!

BEMA A/S har netop leveret en balleåbner, som skal bruges til at åbne store baller med sammenpresset papir og pap. Det kræver udstyr, der kan klare de ekstreme belastninger, når de meget tunge baller bliver smidt i maskinen fra et transportbånd. Balleåbneren afløser en tidligere maskine, også en ACTA, som blev installeret i 1993 og med sine 28 år har bevist, at ACTA er bygget til at holde.

En ACTA balleåbner bruges til at åbne og løsne de tæt sammenpressede baller af papir, som kommer fra genbrugscentre, virksomheder m.v. De løse papirstykker sendes gennem maskinens udløb til videre forarbejdning, typisk i store pulptanke, hvor det løse papir opløses til en klistret masser, der kan bruges til fremstilling af nyt papir. En ACTA balleåbner er på den måde det første og meget vigtige led i processen med at fremstille nyt papir af returmateriale.

Den aktuelle løsning er fremstillet i et tæt samarbejde med kunden, som havde specifikke krav vedrørende udløbssiden på maskinen. Derudover skulle kundens fabrikslayout medtænkes, da der er støbt nogle store jernbjælker ned i gulvet, som ikke lige lader sig flytte.

BEMA A/S har leveret en komplet turnkey løsning med design, konstruktion og sammensætningen af maskinens styring. Montage er sket gennem taget på fabrikken.

Særlige features ved denne maskine:

  • Robust setup – heavy duty
  • Hydrauliske stempler på bommen, monteret på udløbssiden
  • Manuelt kontrolpanel til styring af den hydrauliske bom
  • Forhøjede sider på fyldetragten, med inspektionslåge og sikkerhedsswitch
  • Komplet elektrisk styring, leveret med maskinen

Kontakt Ronni Laursen, som er salgsansvarlig for dette produktområde.

PS: I kan også tjekke den nye video ud, som vi har fået lavet af netop denne maskine her.

Kontakt


Komponenter til standard- og specialløsninger

BEMA A/S er specialiseret I fremstilling af sneglerotorer med vindinger i Hardox materiale. Vi fremstiller vindinger af stålplader, der er pålagt hårdmetal fra værk, og vi har desuden selv udstyr til pålægning af hårdmetal, som levetidsforlænger sneglerotorerne.

Vi leverer både specialløsninger og standardkomponenter. Har I brug for en leverandør, der løbende kan levere ensartede rotorer til et anlæg, så sikrer vi, at produktionsgrundlaget er opdateret, så vi hele tiden kan levere de samme rotorer.

Senest har vi leveret to mere end 10 meter lange koniske rotorer til transport af biomasse. Det er et stærkt slidende medium, som kræver

hårdmetalsbelægning, så levetiden forlænges. Rotoren er desuden selvbærende, som der ikke er nogen kontakt mellem snegle rotoren og sneglehuset.

Se mere på www.bema.as – løsning nr. 29603.

Kontakt naturligvis også gerne Salgsafdelingen for mere information.

Kontakt





Ny mand på ACTA produktionslinjen hos BEMA A/S

Ronni Laursen er udnævnt til salgsansvarlig på hele ACTA linjen af balleåbnere og neddelere. Han kommer med bred salgserfaring inden for projektsalg, industri og ordreproduktion og har altid serviceret både nationale og i høj grad også internationale kunder. Ronni sætter en stor ære i at være den kompetente sparringspartner og tilbyder tæt og dedikeret samarbejde med kunderne. Med BEMA A/S i ryggen har han et stærkt produktprogram at tilbyde, ikke alene inden for neddelere eller balleåbnere, men også transportsnegle eller andet procesudstyr. Kontakt gerne Ronni for at høre mere om potentialet i en ACTA løsning hos jer.

Kontakt

Læs videre

Komplet anlæg til slamtransport

BEMA nyhedsbrev, september 2021

NYT FRA BEMA

Det bliver dejligt at møde jer igen!

Vi gider ikke snakke mere om det der, I ved nok, som har styret alles liv de sidste par år. Så vi nøjes med at sige, at vi glæder os rigtig meget til at møde jer alle, nu da vi kan komme ud på messer og udstillinger igen.

Læs nedenfor om, hvor I kan møde os i den næste tid – vi håber at se mange af jer, både nye og eksisterende kunder, leverandører og samarbejdspartnere.

Som så mange andre virksomheder har vi haft forrygende travlt i den forgangne periode. På mange måder er aktiviteten i samfundet betydeligt højere, end mange havde forventet, og vi kan også se, at Nationalbanken netop har opskrevet forventningerne til årets vækst. Det er glædeligt for alle, også selv om vi udmærket ved, at ikke alle er kommet lige nemt gennem de sidste par års ’undtagelsestilstand’.

Messer og udstillinger i efteråret

HI-messen i Herning: Vi deltager i dansk industris store udstillingsvindue, HI Messen i Herning, fra den 5. oktober til 7. oktober. Kom forbi vores stand J7201 og få seneste nyt om udviklingen inden for snegle, rotorer og komplette løsninger. Her udstiller vi også ACTA produkter, der henvender sig til genvindingsindustrien, genbrugspladser og andre indenfor dette område, der er i forrygende udvikling.

Elmia Subcontractor i Jönköping: På messen den 9. november til 12. november præsenterer vi projekter og vores muligheder for at indgå i projekter sammen med andre med vores komponenter, vindinger og komplette snegleløsninger. Kig forbi og hør mere om, hvad vi kan tilbyde. Stand: B06:93

Ajour i Odense: Erhvervskonference og udstilling for maskinmestre m.fl. i Odense den 25.-26. november. Kom forbi og hils på.



Komplet anlæg til slamtransport

Slam fra rensningsanlæg er et restprodukt, som ikke er særlig rart at arbejde med. Spredt på markerne som gødning kan det genere omgivelserne, og det er vandholdigt og derfor svært at brænde af i kraftvarmeanlæg, som man også har forsøgt sig med.

Nu er det første anlæg etableret, hvor spildevandsslam ved hjælp af damptørring og pyrolyse omdannes til såkaldt biokoks. Det er en værdifuld gødning, som er nem at håndtere. Processen fjerner vandindholdet i slammen og eliminerer miljøskadelige stoffer som mikroplast og medicinrester.

Vi har leveret en integreret løsning til transport af slam i anlægget, hvor det undergår pyrolysebehandlingen. Sammen med Aquagreen, der har leveret den samlede løsning, har vi designet rotorløsningen. BEMA har stået for fremstilling af hele rotorløsningen, samling og prøvekørsel af alle rotorer i vores prøvestand.

Hele løsningen er udført i rustfrit stål for maksimal slidstyrke og modstandsdygtighed over for de kraftige stoffer, som slam indeholder.

Kontakt


Sneglerotor til fødevareindustrien

Til en kunde i fødevareindustrien har vi leveret en komplet slebet sneglerotor, som indgår i deres anlæg og bruges til transport af råvarer. Bemærk, at der er særligt høje krav til materiellet i fødevareindustrien. I dette tilfælde er der krav om ekstremt glatte overflader og krav til præcision af tolerancer for at sikre korrekt funktion.

Sneglerotoren er Ø 75 mm, udført i rustfrit stål 1.4301. den er fuldsvejset og efterfølgende slebet, så den er totalt glat, så der ikke kan sætte sig rester af råvarer nogle steder.

BEMA har varetaget alle processer fra design til produktion og færdiggørelse og kan derfor sikre det endelige resultat.

Kontakt


Specialvindinger og sneglerotorer af enhver type

BEMA producerer alle typer vindinger – såvel cylindriske som mere komplekse, koniske vindinger eller vindinger med udskæringer. Et af vore specialer er store vindinger på op til ca. Ø2500 i Hardox og andre slidstålstyper. Vi arbejder her med sandwichplader, som opfylder kravene til særligt slidende applikationer.

Vores konstruktionsafdeling konstruerer specialvindinger i enhver udformning, som tilpasses den givne sneglerotor. Præcise vindinger sparer mange timers værkstedstilpasning under fremstillingen – og mindsker dermed omkostningerne! Derfor arbejder vi hele tiden på at forbedre vores produktion af vindinger, så de passer optimalt, når de skal svejses på kernerøret.

Vi har et stort sortiment af standardvindinger. Dertil kommer, at vores engagerede teknikere og produktionsmedarbejdere er klar til at frembringe netop de vindinger, som I har behov for til jeres anlæg.

Vores produktion af rotorer dækker både ordreproduktion og lagervarer. Hvis I har brug for en leverandør, der løbende kan levere de samme rotorer, sikrer vi, at produktionsgrundlaget til enhver tid er opdateret, så I altid får et ensartet produkt.

Kontakt os med forespørgsler på:

  • Rustfrit procesudstyr
  • Sneglemaskiner
  • Sneglerotorer
  • Sneglevindinger

Kontakt

Læs videre

ACTA

DOWNLOAD PDF

Læs videre

Ferreo

DOWNLOAD PDF

Læs videre

Sneglerotorer

DOWNLOAD PDF

Læs videre

Sneglevindinger

DOWNLOAD PDF

Læs videre

Profilbrochure

DOWNLOAD PDF

Læs videre

3D scanning giver sikker opmåling

BEMA nyhedsbrev, december 2021

Glædelig jul og godt nytår

Et nyt år på vej

2021 synger på sidste vers, og vi vil her fra BEMA ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår. Juletiden er for de fleste en tid, hvor vi gerne vil tilbringe tid med familien og forberede os på det nye år. Sådan er det også hos os, og vi holder derfor julelukket fra den 23. december 2021 til 2. januar 2022, begge dage inkl.

Tak for samarbejdet i år. Året blev præget af travlhed, og vi ser frem til at fortsætte samarbejdet med vores kunder og udforske nye veje sammen med jer.


3D scanning giver sikker opmåling

En vigtig del af en løsning er at få målt korrekt op på stedet, hvor den skal installeres. Korrekt opmåling og dimensionering betyder, at vi kan minimere fordyrende og tidskrævende tilpasninger, så I som kunder hurtigt og effektivt kan komme i gang med at udnytte jeres investering.

Derfor har BEMA nu investeret i 3D-teknologi, så vi kan tage et kamera med ud til kunden. Kameraet opstilles i det område, hvor der skal opstilles nyt transport- og procesudstyr. Kameraet scanner området og danner derved en 3D-model af de omgivelser, hvori udstyret skal indpasses. Hjemme på kontoret kan vores teknikere derefter sætte maskiner og udstyr ind i modellen for at sikre, at der ikke sker sammenstød mellem det nye udstyr og de eksisterende installationer.

Metoden har vist sig at være overordentlig effektiv og har sparet tid til ekstra opmålinger. Og til alles fordel har vi ikke mindst undgået tilpasninger, som vi tidligere har måttet udføre, fordi det ikke har været muligt at kontrollere alle detaljer.

Har du behov for denne ydelse, så kontakt os.

Kontakt


Silo til pulverlager

Vi begynder nu for alvor at høste gavn af vores erfaringer med Ferreo forretningsområdet og leverer i stigende grad avancerede løsninger på dette område. BEMA har således i efteråret fremstillet en 20 meter høj pulversilo, som er installeret i forbindelse med et allerede fungerende fabriksanlæg og derfor opstillet på et eksisterende fundament og malet i kundens farve.

Tanken er fire meter i diameter og fremstillet i almindeligt stål, der er overfladebehandlet. Siloen er leveret som en komplet leverance og opstillet på stedet.

Med Ferreo som en vigtig del af BEMA Gruppen kan vi nu tilbyde kunderne komplette løsninger på såvel siloer og beholdere som samlede transportløsninger, hvor der indgår diverse proceskomponenter. Vores tværgående erfaring betyder, at vi kan koble kompetencerne fra snegleområdet med Ferreos tank-erfaringer, alt sammen til maksimal gavn for kunderne.

Tag gerne kontakt til os, hvis vi kan være behjælpelige med sådanne løsninger

Kontakt

silo til pulverlager bema
produktion af silo
siloer til pulver maling bema


Komponenter – Vindinger og sneglerotorer som del af kundernes værdikæde

BEMA oplever stigende efterspørgsel fra kunder, der ønsker, at vi skal levere enten vindinger eller sneglerotorer som del af deres værdikæde. Der er brug for standardkomponenter af høj kvalitet, som er ensartede og lever op til kravene – gang efter gang.

Vi arbejder konstant på at styrke vores viden om den store variation af krav til disse komponenter, således vi kan levere kunderne et ensartet produkt, der passer i deres værdikæde.

Som specialist i disse komponenter vil BEMA hele tiden udvikle sig for at kunne tilbyde kunderne komponenter, som opfylder de nødvendige krav, således vi kan være en relevant leverandør, når vores kunder skal sikre deres produktion og skabe maksimal værdi i deres flow.

De senere år har vi således specialiseret os i fremstilling af sneglerotorer med vindinger i Hardox materiale. Vi fremstiller vindinger af stålplader, der er pålagt hårdmetal fra værk, og vi har desuden selv udstyr til pålægning af hårdmetal, som levetidsforlænger sneglerotorerne. For mange kunder er dette blevet en vigtig styrkelse af deres egen værdikæde.

I det hele taget leverer vi både specialløsninger og standardkomponenter. Har I brug for en leverandør, der løbende kan levere ensartede rotorer til et anlæg, så sikrer vi, at produktionsgrundlaget er opdateret, så vi hele tiden kan levere de samme rotorer, vindinger og andre komponenter.

Kontakt BEMA, såfremt du ønsker at drøfte seriefremstilling af en komponent – vinding eller sneglerotor.

Kontakt

Læs videre