BEMA nyhedsbrev, december 2023
Takket være det gode samarbejde med vores mange kunder kan vi i BEMA se tilbage på et 2023, hvor der var fuld skrue på de fleste af vores forretningsområder. Vi har leveret mange spændende projekter inden for snegletransport af forskellige materialer. Den rivende udvikling, der er inden for genvindingsindustrien, kan også ses ude hos mange af vores kunder. Vi leverer flere og flere projekter og transportløsninger som bruges til genvinding af kunders materialer eller produktionsaffald, ligesom vi oplever øget efterspørgsel efter komplette løsninger dertil. Vi takker for det gode samarbejde i 2023.
Årets messe-tour er fint afsluttet. Vi har igen haft mange besøg på vores stande og har fået en masse gode dialoger om behov og løsningsmuligheder med i bagagen. Også i 2024 vil I møde os på de vigtigste messer inden for branchen – det skal nok blive et spændende år også.
Vi har som de fleste virksomheder sat gang i en række initiativer for at blive en grønnere virksomhed med mindre klimaaftryk. Vi har som tidligere beskrevet monteret solceller på tagene på vores haller. De bidrager selvfølgelig til at dække mest muligt af vores daglige elforbrug, men nu vil vi også koble ladestandere til elbiler på vores solceller. Vi skifter løbende sælgernes fossildrevne biler ud med elbiler, og de første triller ud fra parkeringspladsen snart; ladet med strøm, som vi selv producerer.
I sommer bestod to af vores lærlinge svendeprøven som rustfri klejnsmed, og vi har indgået ikke mindre end fire nye lærlingekontrakter og er på vej med en aftale med en voksenlærling. Vi vil gerne bidrage til at uddanne fagfolk til branchen og på den måde være med til at fastholde de spændende jobs med stort fagligt indhold.
Vi har leveret en rigtig arbejdshest til transport af plastaffald, som skal indgå i den videre proces hos en af vores kunder. Løsningen består af to store 7000 mm lang rotorer (Ø400) monteret i et hus udført i stål. Det er malet i den kundespecifikke RALfarve. Sneglevindingerne er konstrueret, så de kan knuse det transporterede materiale lidt ned, så det er mere ensartet til den videre arbejdsgang.
For at gøre installation og vedligehold så enkel som mulig er rotoren udført i to dele, og i det hele taget er løsningen udformet, så det medfører mindst mulig løbende service og vedligehold, ud over den naturlige udskiftning af sliddele.
Vi har bistået kunden med kapacitetsberegninger for forskellige hastigheder på rotoren, så den matcher kundens behov præcist. Et godt eksempel på, hvordan vi kan bringe vores konstruktionsafdeling i spil og sikre det optimale design til det konkrete behov. BEMA har kapacitet inhouse til at bistå med alle relevante ingeniørmæssige kalkulationer, når det gælder design af snegleløsninger og materialetransport.
Hos en af vores trofaste kunder har vi netop installeret en 9.000 mm lang snegl, Ø350, som er monteret i et cylindrisk hus, der i arbejdstilstand er 2/3 fyldt med vand. Sneglen transporterer materiale opblandet med vand. I den øverste 1/3 af huset, som ikke er vandfyldt, drænes vandet fra. Herefter går materialet videre i forarbejdningsprocessen.
Sneglesystemet er udformet i 1.4404/AISI 316L rustfrit stål med syrefast overflade. Vi har udarbejdet det komplette løsningsdesign sammen med kunden, der har kunnet drage fordel af, at vi har en komplet konstruktionsafdeling i huset og kan udføre alle beregninger og tegninger, der kræves.
På grund af vores tætte kendskab til kunden har vi desuden kunnet designe og fremstille alle komponenter efter lokationen, så installationsarbejdet foregår så effektivt som muligt. Bunden af sneglehuset er forsynet med en plastbelægning, så den akselløse snegl kan understøttes bedst muligt. Herudover har vi leveret en gangbro omkring anlægget og forsynet den med kanaler, som leder materialet til indløbet i sneglen.
Slutningen på året nærmer sig, men inden vi tager hul på 2024, skal vi nyde julen og nogle rare fridage frem til nytåret. Hos BEMA har vi travlt med at få de sidste ting færdigproduceret og ud af porten inden juleferien. Vi vil glæde os til at forsætte det høje tempo i 2024 og ser frem til at bistå med spændende løsninger og produkter, som kan løse jeres behov på bedste vis.
Vi ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår!
Juleferie – lukkedage
BEMA A/S holder juleferie i dagene 23.12.2023 til 01.01.2023, begge dage inklusive. Sidste udleverings-dato er onsdag d. 20.12.2023, hvis varerne skal sendes inden juleferien.
Hos BEMA har vi ikke mindre end 75 år erfaring med fremstilling af vindinger af enhver type. Det er et felt, der kræver viden, kvalitetssans og stor omhu i produktionen.
Vores konstruktionsafdeling udarbejder specialvindinger i enhver udformning, som tilpasses den givne sneglerotor. Præcise vindinger sparer mange timers værkstedstilpasning under fremstillingen – og mindsker dermed omkostningerne!
Derfor arbejder vi hele tiden på at forbedre vores produktion af vindinger, så de passer optimalt, når de skal svejses på kernerøret.
Et af vores specialer er store vindinger på op til ca. Ø2500 i Hardox og andre slidstålstyper. Vi arbejder her med sandwichplader, som opfylder kravene til særligt slidende applikationer. Og i den anden ende af spektret finder I ganske små vindinger, som konstrueres til at løse specifikke opgaver.
BEMA A/S
Bredholm 3
6100 Haderslev
Danmark
CVR: 15525991
Kontakt
Telefonnr.: +45 74 52 16 21
E-mail: info@bema.as
Karriere
Bliv en del af BEMA
Herning 1.-3. oktober – FoodTech
Jönkøbing 12.-14. november – Elmia Subcontractor
Odense 28.-29. november – Ajour
Cookies
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
cookielawinfo-checkbox-advertisement | 1 year | Set by the GDPR Cookie Consent plugin, this cookie is used to record the user consent for the cookies in the "Advertisement" category . |
cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics". |
cookielawinfo-checkbox-functional | 11 months | The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
cookielawinfo-checkbox-others | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other. |
cookielawinfo-checkbox-performance | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance". |
viewed_cookie_policy | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
CONSENT | 2 years | YouTube sets this cookie via embedded youtube-videos and registers anonymous statistical data. |
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
VISITOR_INFO1_LIVE | 5 months 27 days | A cookie set by YouTube to measure bandwidth that determines whether the user gets the new or old player interface. |
YSC | session | YSC cookie is set by Youtube and is used to track the views of embedded videos on Youtube pages. |
yt-remote-connected-devices | never | YouTube sets this cookie to store the video preferences of the user using embedded YouTube video. |
yt-remote-device-id | never | YouTube sets this cookie to store the video preferences of the user using embedded YouTube video. |
yt.innertube::nextId | never | This cookie, set by YouTube, registers a unique ID to store data on what videos from YouTube the user has seen. |
yt.innertube::requests | never | This cookie, set by YouTube, registers a unique ID to store data on what videos from YouTube the user has seen. |
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
pum-1636 | 1 day | No description |
pum-1662 | 1 month | No description |
wp-wpml_current_language | session | No description available. |