BEMA nyhedsbrev, marts 2024
Hos BEMA er der ikke noget, der hedder stilstand. Vi vil udvikle os og blive bedre hele tiden. En af effekterne har de seneste år været en konstant vækst i projekter, som både er større og mere komplicerede end vores basisprodukter. Vi er stolte af, at både nye og gamle kunder vil bruge os, når de skal have designet og produceret løsninger, som enten står alene eller indgår i større anlæg.
I dette nyhedsbrev fortæller vi lidt om et par af disse større projektopgaver.
For at kunne løse alle opgaver effektivitet og hele tiden være leveringsdygtig over for alle kunder, arbejder vi med lagerstyringssystemet Stockmaster. Systemet giver selv besked til vores leverandører og vores interne produktionssystem, når en lagerdel begynder at være i bund. Så får vi produceret, eller leverandørerne sender en mercher ud, der fylder op med de dele, der mangler. Som noget nyt kommer Stockmaster også til at omfatte sliddele i vores drejeafdeling, og så er banen kridtet op til en endnu mere lean produktion med styr på alle processer!
Smart lagerstyring og produktion er ikke alt. Sikkerheden på gulvet er også centralt for, at vi kan være en god arbejdsplads og komme i betragtning hos kunder, der forventer højeste standard. Derfor har vi medvirket i et forskningsprojekt om arbejdsmiljø og sikkerhed. Vi er blevet kigget efter i sømmene, og i første runde opnåede vi en score på 75 ud af 100 mulige. Det er ganske højt, men alligevel har vi løbet af projektet kunnet øge scoren med hele +10%.
Mange kender vores Sælger og Product Manager Ronny Bæk fra møder, kundebesøg og messer. Han har netop lige rundet et skarpt hjørne på BEMA A/S – nemlig ti år, men satser heldigvis på minimum ti mere. Det er vi glade for, for Ronny er meget kompetent, vellidt og en vigtig drivkraft i den fortsatte udvikling af projektsalg og specialløsninger her hos BEMA A/S. Vi ønsker Ronny tillykke med de ti år hos BEMA.
For en af vores kunder har vi netop fremstillet en stor tryktank, en såkaldt boiler, som kommer til at være kernen i en større projektløsning. Kunden har selv designet boileren, mens vi her hos BEMA A/S har stået for hele fremstillingen.
Et vigtigt element har været tredjepartstest af svejsninger og trykudstyr. Der er gennemført NDT (Non Destructive Test) på samtlige svejsninger og PED (Pressure Equipment Directive) test på boilerens trykudstyr. Den eksterne certificering er en ekstra sikkerhed for kunden og et bevis på, at arbejdet er udført, så alle krav og specifikationer på området er opfyldt. Vi har taget det hele en lille mil længere og blandt andet fået testet boileren op til 24 bar, selvom kravet ’kun’ var 18 bar.
Til en af vores kunder i energisektoren i udlandet har vi fremstillet ikke mindre end 14 transportsnegle Ø500 og 2 stk. Ø600. De indgår i et stort anlæg til fremstilling af biogas. Transportsneglene varierer i længde – de korteste er 6.000 mm og de længste 13.600 mm. Sneglene flytter restproduktet fra biogasproduktionen over flere etager frem til et slutlager med seks siloer. Herfra kan landmanden hente restproduktet, der bruges som gødning. Transportsneglene skal blandt andet monteres rundt om søjler, langs trapper i flere plan og i forbindelse med mandskabsbroer m.v. Anlægget er delt i to med hver tre opbevaringssiloer, og i vores leverance indgår også blandesnegle, som sikrer, at restproduktet er ensartet og umiddelbart kan føres tilbage til markerne som gødning.
Det har været en krævende designopgave, men resultatet er 16 snegle, som er specialfremstillet og nemt kan monteres i den bygning, som de er tiltænkt.
Der er 8.975 km til en af vores kunder indenfor sneglevindinger. Det lader vi os ikke skræmme af, og vi har således netop sendt en række specialfremstillede sneglevindinger til en kunde i Honduras. Dermed kan vi føje endnu en international kunde til vores efterhånden store portefølje.
Vindingerne er fremstillet i Hardox 450 og i rustfrit stål 1.4301/AISI-304. Den ydre diameter er reduceret. Det kræver et særligt design, og dermed er vindingerne et godt eksempel på, at vi kan løse enhver opgave inden for vindinger – også selv om kunden har til huse på den anden side af jordkloden.
Det allervigtigste i enhver BEMA snegleløsning er i virkeligheden de vindinger, som indgår i dem. Hvis en snegl skal løse sin opgave, kunne holde til mange timers drift og have et minimalt vedligehold, så skal vindingerne være præcist og perfekt udførte.
Vi har lang erfaring i at fremstille vindinger. Det gælder både i forhold til selve dimensioneringen, beregningen af stigning, tykkelse, inderdiameter og de ydre mål. Vindingerne fremstilles i koldpresning, som sikrer optimal holdbarhed og styrke. Det lyder enkelt – men tro os, det kræver ikke så lidt!
Vores konstruktionsafdeling udarbejder specialvindinger i enhver udformning, som tilpasses den givne sneglerotor. Præcise vindinger sparer mange timers værkstedstilpasning under fremstillingen – og mindsker dermed omkostningerne! Derfor arbejder vi hele tiden på at forbedre vores produktion af vindinger, så de passer optimalt, når de skal svejses på kernerøret.
Et af vores specialer er store vindinger på op til ca. Ø2500 i Hardox og andre slidstålstyper. Vi arbejder her med sandwichplader, som opfylder kravene til særligt slidende applikationer. Men vi laver også de helt små hvis jeres ønsker er til dette!
BEMA A/S
Bredholm 3
6100 Haderslev
Danmark
CVR: 15525991
Kontakt
Telefonnr.: +45 74 52 16 21
E-mail: info@bema.as
Karriere
Bliv en del af BEMA
Cookies
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
cookielawinfo-checkbox-advertisement | 1 year | Set by the GDPR Cookie Consent plugin, this cookie is used to record the user consent for the cookies in the "Advertisement" category . |
cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics". |
cookielawinfo-checkbox-functional | 11 months | The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
cookielawinfo-checkbox-others | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other. |
cookielawinfo-checkbox-performance | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance". |
viewed_cookie_policy | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
CONSENT | 2 years | YouTube sets this cookie via embedded youtube-videos and registers anonymous statistical data. |
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
VISITOR_INFO1_LIVE | 5 months 27 days | A cookie set by YouTube to measure bandwidth that determines whether the user gets the new or old player interface. |
YSC | session | YSC cookie is set by Youtube and is used to track the views of embedded videos on Youtube pages. |
yt-remote-connected-devices | never | YouTube sets this cookie to store the video preferences of the user using embedded YouTube video. |
yt-remote-device-id | never | YouTube sets this cookie to store the video preferences of the user using embedded YouTube video. |
yt.innertube::nextId | never | This cookie, set by YouTube, registers a unique ID to store data on what videos from YouTube the user has seen. |
yt.innertube::requests | never | This cookie, set by YouTube, registers a unique ID to store data on what videos from YouTube the user has seen. |
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
pum-1636 | 1 day | No description |
pum-1662 | 1 month | No description |
wp-wpml_current_language | session | No description available. |