BEMA in house konstruktions­afdeling

Kompetencer. Udstyr. Teknologi. Det er nøgleordene for BEMAs konstruktionsafdeling. Og kernen i, hvad vi kan tilbyde vores kunder.

Konstruktionsafdelingen gør BEMA til noget helt særligt i branchen, fordi vi med alle de vigtige kompetencer og alt relevant udstyr in house kan tilbyde vores kunder noget unikt. Nemlig hele kæden af værdiskabende elementer: rådgivning, dokumentation, produktion samt teknisk og praktisk implementering af udstyret ude hos den enkelte kunde.

Tag os med fra planlægningsfasen og oplev, hvordan jeres projekt bliver helstøbt fra begyndelsen.

Hvad kan konstruktionsafdelingen hjælpe med?

BEMAs konstruktionsafdeling har både alle relevante tekniske kompetencer og højt uddannet teknisk personale på alle niveauer. Det giver vores kunder mange fordele:

  • Vi kan sikre, at vores kunde får en teknisk set korrekt løsning. Det kan lyde enkelt, men vores kunder møder en række krav fra blandt andet lovgivning. De alle skal opfyldes, hvis den løsning, de vælger, skal leve op til alle krav til tekniske specifikationer, sikkerhed m.v.
  • Vi kan hjælpe med at afklare alle de lovgivningsmæssige krav, som knytter sig til den enkelte snegleløsning. For eksempel:
    • Specifikationer, så løsningen opfylder alle sikkerhedskrav og krav opstillet i Maskindirektivet,
    • Sikre, at løsningen er korrekt og opfylder alle krav til svejsninger. Dette har stor betydning for en række brancher; ikke mindst fødevareindustrien,
    • Vi sikrer, at snegleløsningen lever op til ATEX-krav,
    • Vi kan sikre, at alle krav til hygiejniske egenskaber opfyldes,
    • Og vi sørger for, at udstyret lever op til alle krav i PED-direktivet.

Vores udstyr

BEMA har investeret i alt relevant udstyr, som bidrager til at optimere konstruktionsprocessen:

  • 3D CAD, Autodesk Inventor. Avancerede og centrale designværktøjer.
  • Til brug for opmåling af den endelige lokation, hvor udstyret skal installeres. Scanningernes nøjagtighed sikrer oftest, at udstyres kan monteres uden videre korrektioner og direkte fra vores prøveopstilling.
  • Vi har diverse tekniske programmer, som bruges ved tekniske beregninger.

Hos Bema sikrer et up to date og fuldt dækkende udstyr den bedste løsning for vores kunder.

Vi styrker jeres kapacitet

Mange kunder har ikke selv mulighed for at have egne konstruktører, som kan definere og designe snegle- og rotorløsninger. Det kræver en snæver, specialiseret viden, som det ofte ikke er muligt at have in house. Her kommer BEMA på banen med vores konstruktionsafdeling.

BEMA styrker jeres kapacitet, så I kan gennemføre projekter med sneglerotorer hurtigere og på mere sikker grund.

Ofte kommer vi med i projekterne, når kunden har taget stilling til alt det omkringliggende udstyr, der skal bruges til en proces med sneglerotorer. Men det vil ofte være en stor fordel at tage os med ind i projekterne allerede fra planlægningsfasen. Kommer vi med så tidligt som muligt, kan vi aktivt bidrage med forslag til design og etablering af et anlæg. Vi kan ofte skabe langt mere kreative, driftsoptimale og effektive løsninger, hvis sneglerotorerne indtænkes, fra de første ideer opstår, og til det færdige projekt er klar.

Relevant for alle kundetyper

Vores konstruktionsafdeling er en vigtig samarbejdspartner for alle grupper af kunder:

  • Alle typer af slutkunder, som har brug for at blive rådgivet om optimering af rotorløsninger,
  • Kunder i planlægningsfasen, hvor kunden måske ikke præcist kan definere, hvilken transportsnegleløsning, der er brug for. Vi giver sparring og kommer med relevante forslag ud fra vores omfattende kendskab til det komplette produktkatalog,
  • Store produktionsvirksomheder, hvor der ikke er ledig kapacitet i deres egne konstruktionsafdelinger. I stedet for at købe ydelsen af et eksternt ingeniørfirma, kan kunden trække på BEMAs kompetencer og få en nøje specificeret og relevant løsning.
Snegleløsning til teglstensproduktion - maskintegning

Samarbejde

Den indledende kravspecifikation er ofte en udfordring for de enkelte kunder. Inddrag vores konstruktionsafdeling fra projektets start og få de mest relevante bud på en kundespecifik transportsnegleløsning.

BEMAs konstruktionsafdeling er fortrolige med de krav til et samarbejde, som opstår, når en kundes interne ressourcer skal kobles med vores specialer. Vi skaber de bedste løsninger sammen og får ofte to plus to til at være meget mere end fire.

Konstruktionsafdelingen er din sikkerhed

Selv om snegletransportører har rødder helt tilbage i det gamle Grækenland, da Archimedes opfandt en skruesnegl til at flytte vand med, og af mange anses for en basal teknologi, er det i dag et højt udviklet speciale at skabe den optimale løsning til rotortransport.

Inddrag BEMAs konstruktionsafdeling og få en lang række fordele:

  • Vi har know how, så omkringliggende krav kan blive undersøgt og eventuelt bygget ind i det færdige produkt,
  • Vi sikrer al nødvendig og lovpligtig dokumentation omkring snegletransportløsning:
    • Teknisk dokumentation
    • Certifikater for afprøvninger:
      • parts dokumentation af svejsekontrol. BEMA er kendt for sit høje niveau på svejsninger og samarbejde med eksterne partnere for at sikre kontrol og vedvarende, højt niveau,
      • Trykprøvning af trykbærende udstyr. Mange snegletransportløsninger rummer proceselementer, hvor udstyret udsættes for tryk. For eksempel ved kogning, forarbejdning eller sønderdeling.
      • Kontrol af overflader på udstyr, hvor der er hygiejnekrav. Det gælder for eksempel udstyr til fødevareindustrien, hvor korrekt procesudstyr er afgørende for det færdige produkts slutkvalitet.
    • Tekniske beregninger
      • Omfatter fx statistiske beregning af trykbærende dele,
      • Beregninger af kapacitet og output.