Ny drejebænk

BEMA nyhedsbrev, juni 2025

ET TRAVLT FORÅR

Mens sommerferien nærmer sig, kan vi se tilbage på et forår med høj aktivitet. Verden er i forandring, men vi har stået fast og holdt produktionen i gang på et solidt niveau – og vi står nu godt rustet til at tage næste skridt.

Efter ferien sætter vi gang i produktionen igen, og vi glæder os til at tage fat på de mange spændende opgaver, der venter. Tak til alle jer kunder for jeres tillid og engagement – I er med til at sikre, at vi fortsat kan udvikle os i et marked, hvor tempo og kvalitet er afgørende.

Læs med og få de seneste nyheder fra os – både indefra og udefra. Vi har flere gode ting i gang, som vi glæder os til at dele.

SAMMENLÆGNING ER NU GENNEMFØRT

Sidste efterår overtog BEMA A/S virksomheden Anders Pedersen, Maskin- & Specialfabrik A/S i Barrit. Det betød, at vi skabte landets største virksomhed inden for sneglekomponenter og snegleløsninger, hvor vi fik endnu bedre muligheder for at udvikle produkter, lave specialløsninger og sikre en optimal kundeservice. Samtidig satte vi et stort arbejde i gang med at sammenlægge produktion og sortiment i de to virksomheder.

Med udgangen af juni er vi færdige med processen, og det vil lette arbejdet både for os og for jer som kunder. Alt er nu samlet under ét tag i Haderslev.

Ingeniør Bo Stampe Madsen, som har været ansvarlig for kundeporteføljen hos Anders Pedersen, er flyttet med til BEMA her i Haderslev. Herfra vil han yde support til kunderne og sørge for, at I også i det nye regi får den bedste behandling.

Arild Pedersen, som var indehaver af Anders Pedersen, Maskin- & Specialfabrik A/S, har støttet hele arbejdet med at få de to virksomheder til at fungere sammen. Han går nu på pension, og vi vil gerne sige tak til Arild for hans positive medvirken til at gøre sammenlægningen så gnidningsfri som muligt.


NY SALGSDIREKTØR

Pr. 1. maj har vi budt velkommen til Thomas Kølleskov som ny salgsdirektør/CSO i BEMA A/S. Med Thomas ved roret styrker vi salget yderligere – både strategisk og operationelt – i tæt samarbejde med vores dygtige sælgere. Her i starten får han support fra Jørgen Strøm, indtil kunder og produkter sidder lidt mere på rygmarven.

Thomas er uddannet ingeniør og har siden 1996 arbejdet med nationalt og internationalt salg. Han har blandt andet været med til at opbygge nye markeder og udvikle salg gennem forhandlere og grossister på mange udenlandske markeder.

Vi byder Thomas velkommen hos os og glæder os til samarbejdet.


ALT I SNEGLEVINDINGER OG -ROTORER – SAMLET ÉT STED

Når erfaringen fra Anders Pedersen Maskin- & Specialfabrik A/S møder BEMA’s stærke kompetencer, får du adgang til et af branchens mest komplette udvalg indenfor sneglevindinger og sneglerotorer – både standard og specialdesign.

Spørg ind til vores udvalg inden for vindinger:

  • Cylindriske
  • Koniske
  • Helise vindinger
  • Specialvindinger konstrueret til særlige formål.

Inden for rotorer leverer vi:

  • Almindelige sneglerotorer med cylindriske vindinger
  • Koniske sneglevindinger
  • Sneglerotorer udviklet med særlige teknikker som slibning, pålægning af hårdmetal, elektropolering m.v.

Vi leverer både standardkomponenter fra lager og udvikler unikke løsninger, som er tilpasset de særlige krav, der kan være til ydeevne, produktionsmiljø og branchebestemmelser. Vi er for eksempel godkendt til at levere til fødevareindustrien med


DIN LØSNING – DOKUMENTERET OG SKALÉRBAR

BEMA har sin egen konstruktionsafdeling, som udelukkende har fokus på at udvikle de bedste sneglevindinger og sneglerotorer. Uanset om vi arbejder med et lagerprodukt eller udvikler en komplet specialløsning, udarbejder vi altid et fuldstændigt tegningsgrundlag, så ethvert emne kan produceres tilsvarende igen. Det giver dig en stor tryghed som kunde.

Vi tilbyder desuden OEM-leverancer til alle typer af maskinbyggere og slutkunder indenfor dette område.

Kontakt vores salgsafdeling på tlf. 7452 1621 og få en snak med vores salgsingeniører om, hvordan vi bedst kan bistå dig. Hvad enten du har brug for en serie standardkomponenter, så behovet for sliddele er dækket, eller har brug for en specialdesignet løsning, står vi klar til at hjælpe.

triple stativ til fødevarevirksomhed
triple stativ til fødevarevirksomhed